TEKST: BODIL PEDERSEN

 

Gratis genvej til forskningen

Et dansk internet-arkiv med forskningsresultater er i løbet af seks måneder blevet »verdenskendt« med flere end 300 daglige besøgende. Tidsskriftforlagene vånder sig ved konkurrencen, mens forskere og andre brugere glæder sig over nemmere og billigere adgang til forskningsresultater

 

Mange forskerne har et ambivalent forhold til videnskabelige tidsskrifter. At få sit navn på tryk i de store ansete tidsskrifter er afgørende for forskerkarrieren, men samtidig er mange trætte af forlagenes magt og monopolstatus. Dels tager det lang tid, inden artiklerne offentliggøres, dels er tidsskrifterne og adgangen til databaserne meget dyr.

- Som forsker er man interesseret i, at ens resultater bliver udbredt og brugt, men ofte må man vente længe - undertiden op til to år, før forskningsresultaterne kommer på tryk. Dertil kommer, at tidsskrifterne er steget så voldsomt i pris, at mange forskningsbiblioteker har svært ved at have råd til abonnementerne. Og adgangen til forskningens resultater er et særligt problem for forskere i fattige lande, fortæller hortonom Hugo F. Alrøe.

Han er ansat som projektforsker på FØJO (Forskningscenter for Økologisk Jordbrug), hvor han arbejder med internationalisering, systemisk forskningsmetodik og økologiske værdier. Han har skrevet ph.d. om forskningsfilosofi og etik, og hans drivkraft er at gøre forskningen bedre.

 

Ville speede forskningen op

I foråret 2002 besluttede FØJO, at man ville arbejde mere internationalt. Hugo F. Alrøe funderede over hvilke IT-redskaber, der kunne gøre forskningen bedre og mere international. Han fik den idé at udvikle et internet-arkiv, så man kunne supplere de videnskabelige tidsskrifter - og dermed lette forskningsresultaternes vej og få mere fart på kommunikationen.

- Fysikerne har i ti år haft succes med et åbent arkiv. Over halvdelen af alle forskningsartikler havner i et stort arkiv på nettet. Fysikerne får staks kommentarer til resultaterne fra andre forskere, og på den måde speedes forskningsprocessen op. Det system var genialt, syntes jeg, og dét ville jeg gerne overføre til økologien.

- Min motivation var, at et åbent arkiv kunne forbedre kommunikationen mellem forskerne - også internationalt. FØJOs ledelse kunne især se en idé i, at vi på denne måde kunne vise FØJOs produktion frem. Men lige meget - ledelsen gav sit tilsagn, og der har været stor opbakning til projektet.

 

Editor som kontrolpost

Hugo F. Alrøe gik i gang med at opbygge databasen i sommeren 2002, og Organic Eprints var at finde på internettet i september 2002. Arkivet er lavet med såkaldt open source software, der er gratis, fordi brugerne arbejder sammen om at udvikle programmerne.

Forskerne og andre skal selv lægge deres artikler, rapporter, afhandlinger, præsentationer og lignende ud i arkivet eller rettere i en buffer, hvor det læses igennem af en editor, som indtil videre har været Hugo F. Alrøe. Desuden skal de i et skema give en række personlige og arbejdsmæssige oplysninger. Bl.a. skal det fremgå, om artiklen har været offentliggjort, om den er peer reviewed (dvs. læst og redigeret af anerkendte fagfolk) og et kort sammendrag. Man kan også lægge link ind til egne websites.

- Vi satser på at give læserne så mange oplysninger som muligt, så de har bedst mulige forudsætninger for at bedømme resultaterne og samtidig informationer til at komme videre i stoffet, siger Hugo F. Alrøe.

 

I arkivet kan man søge på et emne, et land, en organisation, et projekt eller et år. Når man kommer frem til det, man søger, får man samtidig links og e-mailadresser direkte til forskerne eller forskningsinstitutionen.

FØJO og forskerne har fået øget synlighed gennem arkivet. Alle med internetadgang kan nu finde forskernes artikler.

 

Forhandlinger med forlag

Men det åbne arkiv med forskningsresultater skaber også problemer. Enkelte forlag kræver, at artiklerne ikke har været offentliggjort, inden de bringes i tidsskriftet. Derfor er forskerne bekymrede for at lægge deres artikler i arkivet og dermed miste muligheden for at komme i tidsskrifterne.

- I øjeblikket er der adgangsbegrænsning til nogle af artiklerne i arkivet, fordi forlagene har copyright. Der er dog altid adgang til sammendrag og publiceringsoplysninger. Vi har skrevet til alle forlagene, og nogle er ved at revidere deres politik. Som tingene ser ud i dag, er forlagene nødt til at være samarbejdsvillige, mener Hugo F. Alrøe og fortsætter:

- E-prints er ikke en konkurrent til forlagene, snarere et supplement. Vi har stadig brug for tidsskrifterne. Artiklerne i et tidsskrift bærer forlagets kvalitetsstempel.

Arkivet er et åbent, decentralt arkiv og derfor helt afhængigt af, at forskerne lægger deres artikler ind. I princippet skal alle forskere, som modtager finansiering fra FØJO, lægge deres resultater ind i databasen ud fra den tanke, at offentligt finansieret forskning skal være offentligt tilgængelig. 

- Enkelte forskere er imod, at de selv skal lægge resultater ind og ser det som endnu en arbejdsopgave. De fleste ser dog positivt på de nye muligheder. Men det tager tid at oparbejde en kultur om at bruge arkivet.

 

Mange besøgende

Søgemaskinen Google finder nemt ind i arkivet. I de seks måneder Organic Eprints har eksisteret, er besøgstallet steget dag for dag, og nu gæster over 300 mennesker arkivet hvert døgn. Nogle af de besøgende registrerer sig på hjemmesiden og giver Hugo F. Alrøe oplysninger om, hvor i verden de sidder.

- Det har overrasket mig, hvor hurtigt folk fra hele verden har fundet arkivet. Det siger mig, er der virkelig er et behov. Knap en tredjedel af brugerne er danskere. Endnu udspinder der sig ikke diskussioner om forskningen på nettet, men det kommer, lover Hugo F. Alrøe.

Hovedparten af artiklerne i arkivet er danske, men efterhånden begynder de første udenlandske forskere at lægge artikler ind. En tysk internetportal for økologisk jordbrug har netop fået øje på Organic Eprints og har bedt FØJO om at udbygge modellen. Der er nu også tre tyske editorer, og de forventer, at arkivet i år udbygges med 300-500 artikler fra Tyskland.

Indtil i dag har FØJO betalt for udviklingen af det åbne arkiv. Den tyske internetportal betaler FØJO for udviklingsarbejdet, men ellers er tanken at søge EU-midler til det videre udviklingsarbejde. Når systemet vokser, skal der kobles flere editorer på systemet.

 

Nu sit eget liv

De seneste ni måneder har Hugo F. Alrøe brugt hovedparten af sin tid på at udvikle arkivet. Den filosofisk indstillede hortonom kan dog godt forsvare, at han bruger sin tid med IT.

- Mit udgangspunkt er, at jeg vil gøre forskningen bedre, og et åbent internet-arkiv er redskabet. Men jeg glæder mig da til at få tid til at arbejde med mere filosofisk orienteret forskning igen. Og det har været underligt. Det hele begyndte med en idé i april 2002. I dag er arkivet i fuld brug og har sit eget liv, siger den 39-årige forsker og tilføjer:

- Udviklingsarbejdet fortsætter, bl.a. skal vi have et flottere layout, og jeg håber, at Organic Eprints om to-tre år er det centrale arkiv inden for økologisk forskning. Der kan også ske det, at andre udvikler tilsvarende arkiver, men jeg tror, vores er ved at være så kendt og brugt, at det ikke sker.

Mens fysikerne og økologerne har fået en gratis genvej til den nyeste viden, må andre forskningsområder fortsat vente på, at forlagene offentliggør artikler i dyre tidsskrifter.

Organic Eprints findes på www.orgprints.org

Bodil Pedersen er agronom og freelance-journalist.